Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovednavigation

Fortrydelsesret og fortrydelsesformular

A. Oplysninger om fortrydelsesretten

Indledning

Forbrugere har fortrydelsesret på nedenstående betingelser, idet en forbruger er enhver fysisk person, der indgår en retshandel til formål, som ikke overvejende kan henføres til hverken vedkommendes erhvervsmæssige eller selvstændige faglige virksomhed:

Fortrydelsesret

De har ret til at fortryde denne aftale inden for fjorten dage uden at angive nogen grund.

Fortrydelsesfristen er fjorten dage fra den dag, hvor De eller en af Dem angiven tredjepart, som ikke er transportøren, har fået den sidste vare i fysisk besiddelse.

For at udøve Deres fortrydelsesret skal De give os (Berger + Schröter GmbH, Am Hofe 9, 58640 Iserlohn, Tyskland, Tlf.: 02371 - 7891900, E-mail: [email protected]) en utvetydig meddelelse (f.eks. et brev sendt med posten eller en e-mail) om Deres beslutning om at fortryde denne aftale. De kan benytte vedlagte standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk.

De kan også udøve Deres fortrydelsesret online på webstedet på internetadressen https://b2b.berger-schroeter.de/widerruf.php. Hvis De bruger denne onlinefunktion, vil De straks få tilsendt en bekræftelse på modtagelsen på et varigt medium (f.eks. i en e-mail) med oplysninger om indholdet af fortrydelseserklæringen samt datoen og tidspunktet for modtagelsen.

For at overholde fortrydelsesfristen er det tilstrækkeligt, at De afsender meddelelsen om udøvelsen af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Virkninger af fortrydelse

Hvis De fortryder denne aftale, tilbagebetaler vi Dem alle betalinger, som vi har modtaget fra Dem, herunder leveringsomkostninger (dog ikke de ekstra omkostninger, der følger af, at De har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), straks og senest fjorten dage fra den dag, hvor vi har modtaget meddelelsen om Deres beslutning om at fortryde denne aftale. Vi foretager tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som De brugte ved den oprindelige transaktion, medmindre der udtrykkeligt er aftalt andet med Dem; under ingen omstændigheder vil De blive pålagt gebyrer som følge af denne tilbagebetaling. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller indtil De har fremlagt dokumentation for, at De har returneret varerne, alt efter hvilket tidspunkt der er det tidligste.

De skal sende varerne tilbage til os eller aflevere dem til os straks og under alle omstændigheder senest fjorten dage fra den dag, hvor De underretter os om, at De fortryder denne aftale. Fristen er overholdt, hvis De afsender varerne, inden fristen på fjorten dage er udløbet.

De afholder de direkte omkostninger ved returnering af varerne.

De hæfter kun for en eventuel værdiforringelse af varerne, hvis værdiforringelsen skyldes en anden håndtering af dem, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes beskaffenhed, egenskaber og funktion.

B. Fortrydelsesformular

Hvis De ønsker at fortryde aftalen, bedes De udfylde denne formular og sende den tilbage.

Til

Berger + Schröter GmbH
Am Hofe 9
58640 Iserlohn
Tyskland

E-mail: [email protected]

Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) fortryder den af mig/os (*) indgåede aftale om køb af følgende varer (*) / levering af følgende tjenesteydelse (*)

_______________________________________________________

_______________________________________________________

Bestilt den (*) ____________ / modtaget den (*) __________________

________________________________________________________
Forbrugerens/forbrugernes navn

________________________________________________________
Forbrugerens/forbrugernes adresse

________________________________________________________
Forbrugerens/forbrugernes underskrift (kun ved meddelelse på papir)

_________________________
Dato

(*) Det ikke relevante overstreges

Bemærk: Denne oversættelse er udelukkende vejledende. Den tyske version er juridisk bindende.

Vertrag widerrufen